Her i huset starter rosévin sæsonen den 1. marts. Vi følger kalenderen, så når foråret starter, så starter vi også med at drikke rosévin og gør det så lige frem til efteråret. Hver ny sæson finder vi frem til nogle favoritter, for som med alt anden vin er der meget forskel på dem. Udvalget er også boomet i alle supermarkeder i de senere år. Jeg kan godt huske for år tilbage, hvor jeg klagede over det ringe udvalg, så fik jeg altid at vide, at i Danmark kunne man ikke sælge rosé, for det ville danskerne ikke have. Det vil de så nu, så der er et kolossalt udvalg dog stadig ikke i forhold til rødvin. Rosé er ikke kun søde sager, kærestevin eller tøsedrik. For ikke så længe siden var verdens mest solgte rosé den portugisiske Mateus. Da vi var unge og sad på en portugisisk cafe og drak Mateus, så syntes vi, at den smagte himmelsk der i den stegende sol og skønne blå himmel, så kunne livet ikke blive bedre. Jeg går ud fra, at de fleste på et eller andet tidspunkt har smagt den, men nu er den ikke lige min smag mere. Rosévinen har noget feminint over sig, og tidligere løb mange mænd udenom med den undskyldning, at det var en tøsevin. Det er der så sandelig blevet lavet om på. Den helt lyse rosé også kaldet “blush”, næsten laksefarvet har taget markedet med storm og på trods af den feminine farve, bliver de solgt til både mænd og kvinder. Feminin eller ej rosévine er “totally in” og ser ud til at være kommet for at blive.
Hvordan bliver rosé til?
Langt størstedelen af de rosevine, vi drikker, er lavet på en og samme metode, hvor der bruges røde druer. Hvis du flækker en drue, uanset hvilken farve skindet har, er frugtkødet gennemsigtigt. Så hvis man tager en rød drue og presser saften ud fjerner skindet og laver vin af denne most, bliver det altså til en hvidvin, selv om druens skal er rød. Lader vi skallerne ligge i mosten i ganske få timer, vil de langsomt give farve fra sig, og når vinen har den grad farve man gerne vil have, tages skallerne fra, og den lyserøde most er klar til at gære færdig. Alternativt lader man druerne hvile nogle timer i pressen efter en let knusning, hvorved skallerne også når at afgive lidt farve inden druerne presses. Der findes flere versioner af denne metode, men grundprincipperne er de samme.
Rigtig god søndag.
det ser godt nok lækkert ud
Tak Randi