Lys lys, hvor har jeg savnet lyset derhjemme. Så nu er glæden stor, når jeg oplever så meget lys. Har været i Fuengirola i Sydspanien ca. den halve tid af de tre uger, hvor vi har lejet en lejlighed med den skønneste udsigt. Føler mig meget heldig, at jeg har muligheden for det.
Fuengirola er ikke verdens smukkeste by, men som i alle byer har den lidt af hvert. Fuengirola har dog en 7 kilometer lang strandpromenade og Slottet Castillo Sohail, det er også et spændende område.
Nogen siger, at vi altid har solskin, når vi rejser. Det passer ikke, vi startede med nogle ordentlige regnbyger, så mine sko var to dage om at tørre. Men herefter har vejret været skiftende mellem ren sol og lidt skyet, men ikke mere regn, og det er det væsentlige.
Lidt over otte om morgenen kommer solen langsomt frem og sniger sig op ude i horisonten. Et vildt smuk syn til morgenkaffen, det kan ikke andet end gøre en glad.
Byen har også fået 16 meget smukke vægmalerier malet af nationale og internationale kunstnere, rigtigt spændende.
En af mine mange ynglings beskæftigelser hernede er at sidde på en af byens mange små hyggelige pladser, hvor man kan studerer livet, mens man spiser deres gode tapas og drikker kold hvidvin.
Vi har nogle favorit restauranter bl.a. fiskerestauranten El Choco. Restaurant Palangreros er også en af vores ynglings steder, der bestiller vi bord hjemmefra, da det kan være svært at få med kort varsel. De har noget skønt mad til rimelige priser. Det er i det helet taget utroligt billigt i Spanien.
Selvom jeg ikke har mere en 3 kg ekstra plads i kufferten, har jeg shoppet tøj. Lige i udkanten af Fuengirola ligger Miramar Centeret med mange udemærkede butikker, cafeer og restauranter. Det blev til en nederdel, to bluser, vest og halvlang trøje til i alt 99 euro, ikke dårligt. Shoppingen kan nok nå og blive til mere, der er jo god tid.
Hav det godt.