Jeg har lavet en del sjov med, at man hele tiden fik at vide, at man var negativ, og så blev glad for det. Nu, hvor jeg er vaccineret, bliver jeg jo ikke testet mere, så det er snart længe siden, jeg har fået det at vide. Men i går blev jeg negativ, da vi var ude at spise frokost i spisehuset Knud i Hundested. En rigtig dejlig frokost med meget velsmagende mad, som vi nød meget, men alligevel blev jeg meget negativ, da regningen kom, og vi skulle betale 30 kr. for postevand. Det kan få mig op i det røde felt, når det sker. Når jeg har købt en flaske vin til 350 kr., så bør vand være gratis. Noget andet er, når man kun skal have vand, så er det ok. Efterhånden er der heller ikke så mange restauranter, der tager penge for vandet, de kommer nogle steder med det, når man sætter sig, det er rigtig god service. Det er ikke de sølle 30 kr. der kun udgør en meget lille del af regningen, men princippet i det.
Hvordan har du det med at betale for vand, når du køber vin?
Jeg synes også, det er for dårligt at skulle betale for vand, når man køber vin. Men ellers er restaurant Knud et dejligt spisested, som vi også har prøvet – vi bor ikke langt fra Hundested. Og beliggenheden på havnen er jo skøn.
Du har rat restaurant knud har noget dejlig med.