Dejligt, nu er alle advents gaver pakket ind, så de kan blive afleveret i morgen til børnebørnene. Det er dog lidt sent, for allerede i morgen er det første søndag i advent. I morgen starter alle jule traditionerne i vores familie. Den første er, at vi samles for at lave advents kranse. Mit barnebarn Amalie sendte indbydelsen over Facebook for nogen tid siden, det er altid hos dem, det foregår. Det er en rigtig hyggelig eftermiddag, så det er en god start på en måned med mange hygge timer.
Under stort pres gik jeg for nogle år siden med til, at min kære mand og jeg gik over til advents gaver i stedet for, at vi havde skiftes til at få en gave hver anden dag. Jeg elsker at pakke gaver op, men også at pakke gaver ind, og nu er hans også færdige, så glæden ved at give ham dem kan starte i morgen tidlig.
Hav en god weekend og 1. søndag i advent.