Nu er min ferie her i Cannes slut. Tre uger der har været dejlige, men vejret har absolut ikke har været så flot som normalt. Den nye lejlighed, som vi lejede, kom aldrig til at fungere optimalt. Men batterierne er ladet op, og det er skønt at være kommet hjem og skal mødes med familie og venner igen. Det giver meget inspiration at leve i nye omgivelser, og mange spekulationer bliver derhjemme, når man rejser ud, men nu begynder de at banke på. Som du nok kan se, har guldstiletter få et lidt mere moderne layout, håber du kan lide det.
Vi boede 4 sal, og der er 96 trappetrin op, så nu har jeg gået OP af 5088 trapper på de tre uger, og det føles ikke, som om jeg har tabt et gram. Men det er nok også på grund af alt det dejlige rosévin jeg har drukket, og en ferie skal heller ikke være en slankekur, den kan jeg jo gå hjem og tænke over.
Min tysklandsguide.dk har også fået helt nyt layout på de tre uger. Jeg synes, den er blevet meget flot, det har også været et meget stort arbejde, og jeg kan desværre ikke prale af, at det er mig, der har lavet det, for det er min kære mand, der står for det. Men den skulle være klar før feriesæsonen, hvor alle begynder at planlægger ny ferie eller weekend tur, for så er der rigtig mange besøgende inde på siden hver dag. Tyskland bliver mere og mere populær som rejse land, og det forstår jeg godt, der er så mange smukke steder, og der er ikke så langt, og så er det noget billigere at bo og spise end længere sydpå.
Den 20. december havde jeg besøg af en journalist og fotograf fra ugebladet Søndag for at lave et interview og tage billeder. Det kommer i bladet Søndag i morgen mandag, og jeg er meget spændt på at se det. Håber jeg bliver glad for det, de var begge meget søde, da de var hos mig. Fotografen havde noget af et job, da hele huset var julepyntet, og det skulle hun jo ikke have med.
Hav det godt så længe.
Mona