Jeg var i operaen i går aftes, det var en julegave en rigtig skøn gave, som jeg har gået og glædet mig til nu i flere måneder. Selve operaen er en arkitektonisk oplevelse, jeg synes den er fantastisk flot og fungerer utrolig fint.
Det var Gerswhins opera “Porgy og Bess”, der handler om krøblingen Porgy og hans livs kærlighed Bess, den voldelige Crown, narkohandleren Sportin´Life og alle de andre mere eller mindre skæve eksistenser i det lille samfund Catfish Row i de amerikanske sydstater. Det var på alle områder en rigtig god opera og dejlig musik. En dejlig aften jeg vil huske længe.