Det blev en rigtig god lørdag med søde gæster. Det er dejligt, for selv om man gør alt hvad man kan med mad og vin, hjælper det ikke, hvis ens gæster ikke også gør noget for en hyggelig dag.
Forretten bestod af små lakse firkanter, chili marineret tiger rejer og to små fiskefrikadeller med hybenchutney. I den lille skål er der dressing. Fiske tallerkenerne var lidt for små, så en rund tallerken havde været bedre, men da jeg havde bestemt mig for aflange middags tallerkener, duede det ikke.
Hovedretten stod min kære mand for, og jeg havde så travlt med at snakke, at jeg glemte at fotografere, men den bestod af oksemørbrad med stegte kantareller og squash. Dertil kartoffel-selleri kage og balsamico sauce. Det smagt skønt.
Desserten var også portionsanretning og bestod af stikkelsbær-fool med is, chili ost med kanel syltede æbler (det var et sylte forsøg, der lykkedes) og brie med hasselnødde sirup. Mine kager nåede jeg ikke at få pyntet, så de fik dem, som de var, det ærgrer mig lidt, men tiden løb hurtig.
Jeg fik ideen at udhule æbler som lysestager, og da jeg kun havde ret små æbler, tog det uhyggelig lang tid, men så godt ud til efterårs bordet og kunne sagtens være gjort dagen før. Måske kan du bruge nogle af ideerne.
Rigtig god søndag.
Tak for en super lækker middag og det smukt pyntede efterårsbord og ikke at forglemme de dejlige vine, så der måtte naturligvis en taxa til hjemturen. En rigtig dejlig lørdag
Velbekomme
Åh det lyder godt og meget smukt bord. Dejlige efterårsfarver.
Jeg var også for engang skyld selv tilfreds