jeg har været et par dage i Odsherred. Vi var inviteret til Guldbryllup med overnatning i Højby og tog så en ekstra dag, det gav rigtig dejlig meget tid til at køre rundt i området. Jeg havde faktisk brugt meget tid på planlægning, fundet mange ting vi skulle se, men da det meste foregik ude i naturen, og det om fredagen helst ville regne, så røg mine planer i vasken. Det vrimler ellers med smukke steder i hele Odsherred, og vi har været mange spændende steder deroppe, når vi har besøgt vores venner som bor i Svinninge. Første stop var frokost i Holbæk, det er en hyggelig by, og der skulle vi have været på “Museet for Holbæk og Omegn”. Jeg har været der for mange år siden, og synes det var spændende, men da noget af det er udendørs, og regnen kom og gik, så blev det droppet og erstattet af “Odsherreds Kunstmuseum” i Asnæs, også kaldet  “Hvide Hus”. Kunstmuseets samling er koncentreret omkring de malere som siden 1930´erne er gået over i dansk kunsthistorie under fællesbetegnelsen “Odsherredsmalerne”

Her var for tiden en  særudstilling med Jesper Christiansens billeder. De var rigtig spændende, og jeg var meget begejstret for dem, så det var en stor oplevelse og kan varmt anbefales, han er der til 27. september. Lørdag kørte vi til Nykøbing Sjælland, der var godt nok lidt trist, så vi forsatte til Rørvig, og her begyndte solen at titte frem, og der var en rigtig feriestemning med masser af børnefamilier. Sjovt at se hvor meget vandet og det at prøve at fange krabber stadig begejstrer børn meget. Det er noget af det skønne ved børn, de glædes meget over naturen og kan få mange timer til at gå derude, og det sætter deres fantasi i gang.

Hav det godt så længe.

 

 

 

 

 

2 tanker om “Dejlige Odsherred!

  1. Sikke nogle skønne billeder du viser! Jeg får virkelig lyst til at se udstillingen på Odsherred Kunstmuseum med Jesper Christiansens billeder.
    Der er så mange smukke steder i Odsherred, og det er en del af Danmark, som jeg sætter meget højt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.