Der er mange gode ting ved at være ud at spise både privat og på restaurant, en af dem er, at man får ny inspiration, man ser nye måder at servere maden på og nye sammensætninger. Jeg har lige været hos min søn og spise og gik også hjem denne gang med gode ideer. Sidst var det en champagneprop som en løsning, når resten af flasken skal gemmes. Vi er glade for Aperol Spritz og har købt små prosecco/sekt flasker i Tyskland, hvor de er billige. Men med champagneproppen holder en normal størrelse flaske boblerne i mange dage, så jeg var straks ude og købe to, en hjem og en til sommerhuset. Forleden var det en dressing, der var dejlig stærk. Jeg elsker chili og har også brugt en chili dressing, men hans var bedre, jeg er slem til bare at købe det samme hele tiden. Rosévinen havde han læst om i avisen, den var blevet rost meget og var samtidig billig, 35 kr. i Lidel, og mig der plejer at give 60 – 70 kr. for vin på tilbud, synes det var et fund, så jeg stormede ud og købte to kasser, man skal ikke gå ned på mangel af Rosé.


Ide til ugens salat består af:

  • Rucola, jeg køber det skyllet og hakker det lige lidt over med en stor kniv.
  • Cherry tomater i halve.
  • En god feta skåret i tern.
  • Pære skåret i både.
  • På toppen basilikum, udover at smage godt så dufter basilikum så dejligt af Italien og sommer.

Vi fik salaten til en grilled mørbrad, der var svøbt bacon omkring. En dejlig hurtig sommerret.

Min weekend står i festens tegn med gode venners Guldbryllup i Højby med overnatning. Det er dejligt ikke at skulle tænke på hjem transport, når festen slutter, og så holder en af børnebørnene  fødselsdags brunch søndag. Det er rigtig godt at se de unge invitere til deres højtider, det er et bevis på, at de stadig gerne vil hele familien.

Hav en dejlig weekend.

5 tanker om “Dejligt med inspiration!

  1. Det er så dejligt med ny inspiration og gode idéer – tak fordi du deler!
    Salaten ser utrolig lækker ud, og de to dressinger lyder lige som noget for os.

Skriv et svar til Madame Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.