Nu har jeg igen læst et af de tusindvis af gode råd, som blade og aviser er fyldt med hver dag. Dagens råd faldt lige i min smag, da det ikke handlede om noget man ikke måtte, men kun nydelse.
Rådet var at man skulle gå udenfor – ja bare 20 min. hver dag. Rådet er ikke den hele store nyhed, det gode kommer af, at når du betragter naturen, så sker der nemlig en hel masse i kroppen for eksempel med signalprotein stoffet cytokin, som har stor fysiologisk betydning for formidlingen af kommunikationen mellem vores celler og virker som alarm signalstoffer ved infektioner.
En interessant detalje er, at den sundhedsmæssige målbare effekt ikke påvirkes af vejret. Det vil sige at kroppen stadig reagerer positivt på naturen, selv om det øsregner. Fantastisk nok skulle der også komme en positiv indflydelse på krop og sind, når vi ser på billeder af naturen, i hvert fald har man målt en stressreducerende effekt ved det. Så frem med Instagram og nyd de mange naturbilleder der, når du har været ude at gå, så du får dobbelt bonus.
Rigtig god fornøjelse.
Det lyde da dejligt. Og det kan godt mærkes når man har gået en tur – man bliver mere glad i låget