Nu er påsken ovre, og den hører nok til en af dem, vi alle sammen aldrig glemmer. Men jeg håber, i trods alt har nydt al den dejlige solskin, vi har haft. Efter at have boet i Herlev i ca.40 år solgte vi vores hus og lejede en dejlig lejlighed i Glücksburg. Planen var at flytte derned permanent og så bare have sommerhuset i Danmark. Det blev ikke til noget med at bo i Tyskland, men vi har nydt lejligheden som ferie boglig og så levet det meste af tiden i sommerhuset, jeg har dog savnet byen meget om vinteren. Et sommerhus er skønt om sommeren, nok derfor det hedder et sommerhus. Der er meget liv i Gilleleje om sommeren, til gengæld er her meget dødt om vinteren, for dødt efter min smag. Vi har så søgt efter at leje et rækkehus i Herlev, da min mand har været medlem af en boligforening  i 38 år. Lige før påske var vi så heldige at få tilbudt et hyggeligt rækkehus, neeeej hvor blev jeg glad, og vi overtager det den 15. maj. Nu skal vi så til at finde ud af, hvordan vi får flyttet, for vores møbler opholder sig jo nu i Tyskland, som har lukket for al indrejse. Det bliver spændende, hvordan vi får dem ud, når vi ikke kan komme ind i landet, men mon ikke det åbner lidt op midt i maj.

Da det ikke er så mange år siden, vi flyttede sidst, bliver det nok lettere nu, for vi fik ryddet meget ud i tingene dengang. Dog sikkert ikke nok, så jeg kan bruge tiden frem til flytning på at få tyndet endnu mere ud, jeg har bare utrolig svært ved at smide noget ud.

Hav en dejlig solskins uge.

3 tanker om “Det er bare så dejligt!

  1. Hvor er det spændende for jer – hjertelig tillykke med den nye bolig! Sikke et smukt hus. Nu håber jeg, I snart kan få jeres møbler hjem fra Tyskland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.