Det gør ondt bare at skrive ordet Corona, tænk sig at sådan en lille bitte virus kan lægge næsten hele verden ned, det er meget uhyggeligt. Jeg håber ikke at nogen af mine søde blog venner er blevet syge. Lidt “syge” bliver vi nok alle i sjælen, for det føles meget voldsomt og uvirkeligt, jeg får ondt i maven af at tænke på det. Nogle gange overhaler virkeligheden fantasien, jeg tror ikke at nogen af os havde fantasi til at forestille sig, at vi lige pludselig var spærret inde i vores hjem og i vores land. Udover at vi ikke må være sammen med andre mennesker og følelsen af mistet frihed, så kommer nervøsiteten for at blive syg og for hele vort lands økonomi, og på alle dem der bliver hårdt ramt, når de står med udgifter og ingen indtægt fra den ene dag til den anden. Jeg har selv været selvstændig det meste af mit liv og kan sætte mig ind i, hvor grusomt det må være at må lukke firmaet ned. Normalt er man vant til, at hvis firmaet ikke går så godt en tid, så knokler man bare endnu mere. Den mulighed er der ikke nu, man må se passivt til, mens ens eksistensgrundlag forsvinder. Selvom jeg på grund af alder er i risiko gruppen (71 år), føler jeg mig alligevel heldig, at man dog har en have at kunne gå ud i, og her i sommerhus området møder man ikke så mange andre. Jeg føler, at jeg har fået en masse tid, som nu skal bruges på noget andet. Skal så lige finde ud af, hvad det skal være. Så lige nu beder jeg kun til, at alle mine kære må komme godt igennem denne svære tid. Hvordan går det med alle jer, hvordan planlægger i jeres liv nu?

Kærlige tanker til jer alle.