Det gør ondt bare at skrive ordet Corona, tænk sig at sådan en lille bitte virus kan lægge næsten hele verden ned, det er meget uhyggeligt. Jeg håber ikke at nogen af mine søde blog venner er blevet syge. Lidt “syge” bliver vi nok alle i sjælen, for det føles meget voldsomt og uvirkeligt, jeg får ondt i maven af at tænke på det. Nogle gange overhaler virkeligheden fantasien, jeg tror ikke at nogen af os havde fantasi til at forestille sig, at vi lige pludselig var spærret inde i vores hjem og i vores land. Udover at vi ikke må være sammen med andre mennesker og følelsen af mistet frihed, så kommer nervøsiteten for at blive syg og for hele vort lands økonomi, og på alle dem der bliver hårdt ramt, når de står med udgifter og ingen indtægt fra den ene dag til den anden. Jeg har selv været selvstændig det meste af mit liv og kan sætte mig ind i, hvor grusomt det må være at må lukke firmaet ned. Normalt er man vant til, at hvis firmaet ikke går så godt en tid, så knokler man bare endnu mere. Den mulighed er der ikke nu, man må se passivt til, mens ens eksistensgrundlag forsvinder. Selvom jeg på grund af alder er i risiko gruppen (71 år), føler jeg mig alligevel heldig, at man dog har en have at kunne gå ud i, og her i sommerhus området møder man ikke så mange andre. Jeg føler, at jeg har fået en masse tid, som nu skal bruges på noget andet. Skal så lige finde ud af, hvad det skal være. Så lige nu beder jeg kun til, at alle mine kære må komme godt igennem denne svære tid. Hvordan går det med alle jer, hvordan planlægger i jeres liv nu?

Kærlige tanker til jer alle.

4 tanker om “Det ufattelige er sket!

  1. Synes at det er skræmmende scenarier vi ser. Så vi har fuldstændig isoleret os selv. Vi vil helst ikke være syge, da vi ikke ved hvor medtaget vi vil blive. En daglig gåtur er vi på, så vi kan få bevæget os. Vi har ikke mødt andre på gåturene. Desuden har vi haven vi kan gå ud i. I sådan en situation er Internettet og de sociale medier en fantastisk opfindelse. Og lidt godt mad og et glas vin kan forsøde tilværelsen lidt.

  2. Ja, det er frygteligt med coronatruslen. Vi må prøve at købe ind, når der er færrest i butikkerne – fx tidligt om morgenen – og få frisk luft og motion med en travetur hver dag. Men man føler sig jo spærret inde.
    Jeg har været syg i flere uger, men nu er jeg begyndt at blogge lidt igen.

Skriv et svar til Lene kirkegaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.