Sidst vi var på en lille tur var det til Kolding og på Koldinghus og se udstillingen “Dronningens Broderier”. Det er efterhånden mange år siden, jeg selv har broderet, men de mange skønne motiver og farver gav en lyst. Jeg er ret imponeret over Dronningens evner i så mange kunstneriske udtryksformer, som hun magter. Hun laver decoupage, scenografi, broderi, grafik og kirketekstiler. Mange ting med det velkende “M” som signatur. En fantastisk kreativitet.
Dronningen har selv tegnet mønstrene og komponeret farverne til broderierne, der bl.a. er givet i gave til familie og venner, eller de pryder Dronningens hjem, som må være slottene. Alt det kan man læse på de små mærkater, der er ved tingene.
Man kunne også se nogle af de mange julekalendere, hun har broderet til de mange børnebørn. Jeg synes, at vores Dronning er en spændende kvinde, og at hun klarer det utroligt flot, også hendes alder taget i betragtning.
Mit behandlings forløb er blevet ændret, da de første gange kemo ikke havde gjort nogen forskel, så fremover vil jeg ikke få en lille pause mellem behandlingerne, der nu bliver en gang om ugen. Vi har ellers nydt vores små ferier, men når jeg har set, hvordan jeg har det med de nye behandlinger, må vi finde en ny rytme og så måske bare være væk et døgn. Det er dejligt at komme væk hjemmefra, det virker mentalt som et lille åndehul.
Der er desværre kommet lidt langt mellem indlæggene her på bloggen, jeg håber på at blive bedre til at få lavet nogle indlæg fremover.
Jeg har læst at Karen Blixens motto var: “Det varer ikke ved”. Det synes jeg er et rigtig fedt motto, så det vil jeg bruge.
Hav det godt så længe.
Nej intet varer ved, men håbet må vi ikke miste…..
Helt rigtig Randi. Det er vigtig ikke at miste håbet og da intet vare ved så får man det godt igen.
Jeg håber, du snart bliver rask, Mona. Hvor er det godt, at I tager på jeres ture.
Sidste sommer så jeg en udstilling om Dronningens kunst på Frederiksborg Slot. Hvor er hun dygtig.
Tak Gitte. Ja vores Dronning er mange kunstrige evner.