Elevatorer, dem har jeg altid hadet. Jeg har alle dage haft en fobi for elevatorer, så hold da op hvor har jeg gået op af mange trapper. På hospitaler helt op til 20. – 22. etage, så da jeg en overgang besøgte min mor meget på Rigshospitalet, var jeg ikke i stand til at sige noget den første tid, når jeg kom, for det kneb med kondien.

Når vi boede på hotel, prøvede vi at få værelse så langt nede som muligt, for der var grænser for hvor langt op, vi kunne gå 2-3 gange om dagen (min mand var altid solidarisk og gik med op af trapperne). Af andre årsager startede jeg hos en Kognitiv Psykolog, og da jeg havde remset op alle de ting, jeg gerne ville af med, stillede hun spørgsmålet: “Hvad vil du helst af med først”, og Jeg ved i grunden ikke, hvorfor jeg valgte elevatorer. Tredje gang vi mødtes var det i et højhus i Bagsværd, hvor vi så skulle køre i elevator, en rigtig gammel grim skod elevator med to hold døre, hvor det inderste ikke rigtig ville lukke i, samtidig raslede og larmede elevatoren ret meget. Da vi stod og ventede på at køre den sidste tur, kom en ældre dame og skulle med. Hun var meget sur på elevatoren, for som hun sagde: “den sidder altid fast og skramler afsted”, og ja, hun fik lidt ret for på 3., hvor hun skulle af, ville den ikke åbne døren, så hun kom med op på 14.. Det hjalp ikke på hendes surhed.

Men jeg tog det helt roligt, så efter 45 min. var jeg kureret for min skræk. Skønt og utroligt, at jeg har lidt så meget med det problem, og så på bare 45 min. er det løst. Det er som et mirakel, så nu skal jeg bare videre på min lange liste og er startet med vand og at lære at svømme. Til det har hun lavet en 6 trins liste, som jeg er gået i gang med, og jeg håber rigtig meget, at det lykkes.

Hav det godt så længe til trods det lidt triste vejr.