Jeg var inde i går og se filmen “Den danske pige”. En fantastisk god film der handler om hvordan malerkunstneren Einar Wegener blev til Lili Elbe efter verdens første kønsskifteoperation eller forsøg på samme. Starten af filmen foregår i København, hvor hans kone Gerda maler portrætter, og han lever af at male landskabsmalerier fra barndommens Vejle. Herfra udvikler filmen sig, og igennem hele perioden bevarer de kærligheden til hinanden. Det er en meget følelsesstærk film, og næsten hele filmen er optaget i København. Det er Tom Hooper, der er instruktør, han stod også bag “Kongens stor tale” og “Les miserables”. Han kan absolut noget med følelser på flere plan. Det er ikke lige en film, man slipper igen. Dejligt når man føler, at man på rigtig mange områder får noget med hjem. En tankevækkende handling, smukke optagelser og sjovt at se København fra skæve vinkler. Filmen er måske en ide til weekenden?
Se mit indlæg om den spændende udstilling på Arken med deres billeder her
Hav en rigtig god weekend.