Nu er der så blevet lukket lidt mere op for vores alle sammens liv. Da jeg jo er langhåret, har det ikke været så slemt ikke at kunne komme til frisøren for mig, det har nok været mændene, der har lidt mest, med at håret voksede ud over ørerne.  I mandags, da frisørerne startede op, så startede deres booking system med at gå ned på grund af overbelastning. Jeg var så heldig, at min frisør ringede til mig og gav mig en tid – skønt. Men som i alle andre situationer var det også en ny oplevelse i disse tider at komme til frisør. Det første man mødte var håndsprit og et sødt smil og ordene “det er en ny tid nu”. Ingen blade og ikke mindst ingen kaffe, men stadig væk de søde glade mennesker, og de var taknemmelige over at få lov at arbejde igen. På vej hjem kørte vi forbi vores nye rækkehus, for det er tomt, så vi kunne gå og kikke ind af vinduerne for at planlægge indretningen. Den lille have, der hører til, består nu kun af skvalderkål og huller. Hende, der har boet der, har gravet de fleste planter op og taget dem med sig. Da man stadig ikke kan komme på cafe, så fik vi lidt frokost i skoven, det er jo det skønneste vejr, og skoven bliver mere og mere smuk lysegrøn, for hver dag der går. Når man sidder derude i skoven, så glemmer man fuldstændig alt om Corona. Naturen er en dejlig gratis gave til os alle, og lige nu er den fantastisk smuk.

Hav en god weekend.