Et af mine ritualer før sengetid er at læse mail og lige gå på facebook en sidste gang. En dag var der kommet et af min niece Pias (Coach) mange gode indlæg som lød: “Hvis jeg gav dig en tryllestav, hvad ville du så ændre”. Det gav noget at tænke over, hjernen gik i gang med at komme med muligheder, mens jeg gjorde klar til at gå i seng. Hver gang jeg vågnede den nat, var den første tanke, hvad ville du bruge tryllestaven til. Tænk at få den mulighed og så komme til at misbruge chancen og ikke bruge den rigtigt, så jeg kom til at fortryde. Skulle det være noget for børnene, hvad ville de mest ønske sig. Måske børnebørnene, prøve at finde et ønske der kunne garantere dem et dejligt liv. Men hvad er et godt liv for dem, endnu et nyt problem for hvad ville de synes er et godt liv. Nu havde jeg jo chancen for at gøre noget ved det, jeg til hverdag gik og brokkede mig over. Men det er en stor mulighed at have tryllestaven, en chance man kun får én gang, så den må ikke bruges forkert. Tænk at have en mulighed for at trylle en ændring, og så føles det umuligt at bestemme sig, ikke at få nok ud af den chance. Skal det være drømmebilen, måske fred i hele verden, at ingen mødre skal opleve at se sit barn dø af sult, finde gåden til kræft eller at få det man kalder klæbe hjerne. For mig der ellers må terpe og terpe, ville det være lækkert bare lige at kunne huske det hele. Ville det ikke være egoistisk at ønske sådan noget bare for sig selv. Nu er det flere år siden den aften, og jeg har stadig ikke bestemt mig. Hvad ville du ønske dig?

Rigtig god weekend.

Mona