Fra almindelig bekymring for mit ene barnebarn, har jeg lige haft et døgn i helvedet, da hun fik en blodprop i benet. Det var lidt uforstående, at en ung kvinde på 20 år, der er på vej hjem fra skiferie, lige pludselig har en stor blodprop i benet. Det skete nede i Sydtyskland, så hun kom selvfølgelig på hospitalet der, men vi følte, hun var langt væk. Men ok en blodprop, der er under behandling, gjorde os lidt roligere (Jeg har selv haft en). Men pludselig ringede min datter, og jeg kunne øjeblikkeligt høre på hendes stemme, at nu var den helt gal. Hun er altid meget sej, og der skal utrolig meget til at ryste hende, men nu var hun blevet det, fordi blodproppen var begyndt at dele sig og cirkulere rundt i kroppen. En havde været forbi hjertet, og nu var der to i lungerne, og hun havde fået 40 i feber, og hjerterytmen var forkert. I det øjeblik gik verden i stå, det var som hele mit liv havde fået blodfortyndende medicin, alle andre problemer var skrumpet ind og blevet totalt ligegyldige. Men et døgn senere faldt alt til ro, og nu er hun kommet hjem til Danmark, og det er skønt. Da blodproppen var meget stor sidder der stadig noget, og venen er ødelagt, men Amalie er en sej pige, så hun er klar til genoptræning, så hun kan komme på banen og køre race til April.

Noget lærte jeg af det, at jeg skal ringe til folk og høre, hvordan det går, når der sker dem noget. Alle har været søde til at sendt SMS’er, om hvordan det gik med hende, men hold da op hvor havde jeg brug for at snakke med nogen, at få lov til at fortælle om min nervøsitet, om hvor dejlig hun er, og hvor synd det var. Men det positive er , at ja man kan lære hele livet, så nu er jeg på flere punkter blevet klogere.

Hav en dejlig weekend.

Mona