Der er ikke meget gang i guldstiletterne i øjeblikket. Som du har set, har det været småt med indlæggene. Min forkølelse har sat sig fast som hoste, så det går natten med, og det dræner for energi. Dårlig start på efteråret som dog har vist sig fra sin gode side med dejlig sol hele dagen.
Nu er det tiden, hvor alting kommer for sidste gang, og man nyder det dobbelt. Går det som de øvrige år, får jeg ikke gjort haven vinterklar, jeg har også læst, at det er godt for dyrene, at de kan finde beskyttelse om vinteren, så nu kan jeg dække mig ind under dyrevelfærd. Dejligt at kunne skjule sin dovenskab. Nede bag i haven har brombærbuskene fået lov at gro vildt og er nu fyldt med bær. Selvfølgelig kan man betvivle ordet “fået lov”, jeg havde ikke set dem, men er glad for bærerne.
Hvordan har du det med efteråret?
Hav en dejlig lørdag aften.