Her forleden, da sneen havde dækket haven, kom jeg til at tænke på Søs Fengers sang “Fodspor i sneen” fra albummet Vinterdage. Det så smukt ud og lysnede også meget, desværre holdt det ikke længe, hurtigt forsvandt det meste, og nu ser det bare lidt trist ud. Endnu en gang har Mette være på TV, og der blev snuppet endnu en bid af vores frihed, af det lidt der var tilbage. Ikke at det gør den store forskel i mit liv, men til trods for det gør det mig trist hver gang.

Så for at komme videre, er jeg gået i gang med hovedrengøring i sommerhuset, alt bliver vendt, alle skabe og skuffer bliver gennemgået, reoler, bøger, lysekrone, ja alle kroge og flader er vasket af, og det er mig, der hader at gøre rent. Men ideen er, at når foråret/sommeren kommer, så har jeg fri og skal nyde det, og det jeg går og drømmer om, imens jeg knokler, er at se mig selv sidde nede ved vandet med et glas rosé og nyde solnedgangen, det er en nydelse at være ved vandet. For hver dag kommer vi alle et skridt nærmere lyset og foråret, det er en dejlig tanke. Så vi skal bare holde ud lidt endnu.

Hav en god weekend.