Nu er den dejlige tid kommet, hvor man kan klippe grene af træer og buske for at få dem til at springe ud hurtig. Det gælder fx. Mirabelle og Forsythia, og jeg har også taget æble- og Ahorngrene ind. Ja, alle dem som blomstrer tidligt i foråret er gode.  Sæt dem til drivning enten sammen med tulipaner eller alene. Stiller du grenene alene,  så kan du vente med at tage dem frem, indtil de har udviklet sig lidt mere. Men jeg nyder at se dem springe lidt mere ud for hver dag, det er som at se foråret boble frem. Giv grenene et godt langt skråsnit og skift vand og rengør vasen ofte, så der ikke udvikler sig en masse bakterier, der hæmmer vandoptagelsen og får grenene til at holde kortere tid.

 

Det er faktisk den måde, jeg beskærer mine Forsythiaer på ved at skære mange grene af til pynt næsten hele året rundt. Kan du klippe mange grene af, så er det en god ide at tage med til andre som værtinde gave. For hvem higer ikke efter foråret. Grenene på billedet sammen med tulipanerne har kun været inde tre dage, så det går rigtig hurtigt med Forsythiaerne nu.

Hav en rigtig dejlig weekend.

 

3 tanker om “Forårs grene!

  1. Smukke billeder! Ja, det er nemlig en rigtig god idé – jeg har også taget grene ind. Det er mirabelle, og jeg glæder mig til at have stuen fuld af forår.

Skriv et svar til Madame Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.