Jeg kan mærke på mange seniorer, at det at have gæster er blevet mere belastende og gør, at der bliver længere og længere imellem indbydelserne. Man får sværere ved at tage sig sammen til at invitere, selvom man ønsker at se nogle mennesker. Man orker ikke alt det madlavning og at stå med tre retter mad, så måske er det tid til nytænkning, at ses ind imellem på nye måder, at kopiere andre lande hvor det er almindeligt, at man sammen går ud og spiser og hver især betaler for sig selv, så vil man også sagtens kunne være flere, der mødes tit. Man kan også gå over til somme tider at købe maden ude, der er efterhånden rigtig mange muligheder med alle typer af mad. Sidst jeg var til middag, fik vi noget dejligt mad med en skøn suppe til forret og til hovedret lækker fyldt mørbrad med grov kartoffelmos med bacon om og fint krydret, derefter var der en æblekage til kaffen. Alt maden var købt som færdigret i Meny og smagte dejligt og hjemmelavet, så det er smart. Man kan også servere ost og frugt og en god rødvin eller købe ind til tapas og arrangere det hele på et stort fad. Vi skal måske bare begynde at hygge os på en ny og sjov måde, så man kan få nogle hyggelige timer sammen og så gå hver til sit med ny inspiration og energi. Har du nogle gode ideer, og hvordan mødes du med dine venner?

Hav det godt så længe.

Mona

4 tanker om “Gæster!

  1. Jeg giver dig helt ret i, at man bør nytænke måder at være sammen på, når man kommer lidt op i årene. Vi gør ofte det, at vi går ud og spiser med venner eller familie og gerne også med en kulturel oplevelse.

  2. Jeg inviterer ofte til fx tøsekomsammen. Alle medbringer en lille ret og noget drikkeligt. Vi koordinerer lidt, så der både er grønt, fisk, kød og ikke mindst sødt. Det er altid en succes.
    Kh fra Janet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.