Hvordan har du det med genbrugs tøj? Jeg har det lidt svært med det, hvorfor ved jeg faktisk ikke, men lige nu er det meget in at gå i genbrugs butikker. Jeg har selv givet tøj til Røde Kors, dog har det ikke været store mængder, da jeg ikke nænner at kassere noget tøj, og det er selv om jeg ikke har brugt det i årevis, for det kunne jo være, jeg lige pludselig fik lyst. Mit barnebarn kom med et godt fif, som gik ud på, at jeg, når sæsonen startede, så skulle vende alle bøjler samme vej. Når jeg så har brugt tøjet, skal bøjlen vendes, så kan man, når sæsonen slutter, se det tøj, der ikke havde været på en eneste gang. Jeg syntes det lød smart, så jeg gik i gang med at vende alle bøjlerne. Genbrugs tøj er blevet et hit, og så er det jo også meget bæredygtigt, men der er forskel på at gå i genbrugs tøj, om man er ung eller gammel, for hvis man er ung, kan meget tøj se smart ud, fordi de sætter det sammen på en ny måde, så det er nok det, jeg skal lære at mixe mit gamle tøj med nye trends. Der er også kommet mange Fashion Scouts, som man kan følge på Instagram og få inspiration til nye sjove sammensætninger. På Røde Kors’ hjemmeside er der rigtig god information at finde med ideer til brugen af genbrugs tøj, og om hvordan man selv ved hjælp af en frysepose og vand kan udblokke sine sko, hvis de er lidt for små. Du kan også få inspiration på Lenes blog www.mormorswalkin.dk
Hav en dejlig søndag.
Jeg er en meget stor fan af genbrug og køber stort set kun tøj i genbrugsforretninger eller på loppemarkeder. Sidst var det en lækker dunfrakke til 59 kroner, som jeg ved har kostet 3.500. Tak for tippet om http://www.mormorswalkin.dk – ser spændende ud.
Rigtig god weekend!
Fantastisk heldig at finde sådan en frakke, jeg har set den på din blog og den er meget smart.
Super god idé med at vende bøjlerne. Jeg er jo heller ikke verdensmester i at smide ud/aflevere til genbrug. Fik dog en masse sorteret fra inden flytning for et par måneder siden, hvor min datter, svigerdatter og ældste barnebarn overtog en stor del af det som jeg ikke skulle have med. Tak fordi du nævner mig i din blog 😃🤗
Rigtig god weekend 🤩
Selv tak Lene, jeg har et stykke tid haft problemer med at komme ind på din blog.
Tak for vigtig info 👍 Mona. Jeg har ind imellem udfordringer med min blog. Mega frustrerende og tidskrævende, når tingene ikke bare kører på skinner….