Mens jeg gik og hørte radio i går efter Prins Henriks død, kom jeg til at tænke på sangen “giv mig en blomst mens jeg lever”  skrevet af Ingeborg Næstved (jeg elsker den sang). For alle de mange rosende ord om ham der nu vælter ud af radioen, om hvor dejligt et menneske han var. Man føler, at alle står i kø for at rose ham til skyerne på alle områder. Jeg mindes ellers alle de mange gange, hvor jeg i selskabelig sammenhæng har forsvaret ham og prøvet at fremhæve alle hans positive sider, og om hvilket dejligt menneske han var. jeg vil give vores kulturminister ret i hendes ord, at han blev udsat for kraftig mobning. Særligt nogle af vores aviser har været slemme.

Lige som alle vi andre mennesker ville han sikkert gerne selv have hørt al den ros. Det er ligesom når man kommer til en begravelse, hvor folk myldrer til for at sige den sidste farvel, men ellers aldrig har haft tid. Måske skulle man mere have sagt goddag på plejehjemmet til glæde for den gamle i stedet for. Da der ikke er kighuller i kisten, kan man jo alligevel ikke se, hvem der kommer eller nyde blomsterne. Det får en til at tænke på de mange små ting, man burde huske, et smil i køen i supermarkedet, lidt venlighed i trafikken, en kærlig sms, en buket anemoner eller en lille gave i utide. Når solen skinner og man selv er smilende, så er det utroligt hvor søde og smilende, alle de andre også er. Ja smil og venlighed smitter lige så meget som vrede og surhed.

Så vi skal nok hellere give et smil eller et kærligt ord til hinanden, mens vi lever.

Mona

6 tanker om “Giv mig en blomst mens jeg lever!

  1. Enig i at han skulle have haft nogen af de rosende ord i mens han levede.
    Vi har generelt alt for travlt, folk bliver mere og mere stressede, og så er det desværre først når folk dør at det går op for omgivelserne, ups jeg skulle nok have været der noget mere, har desværre selv prøvet det 🙁
    Jeg har en facebook ven der slog følgende tekst op, som jeg synes er rigtig god, men spørgsmålet er om folk virkelig ville blive glade for uventet besøg eller om man ville forstyrre dem i deres alt for travle hverdag.

    Herhjemme er døren altid åben. Kaffen eller theen kan være klar på få minutter.
    Alle venner, der har brug for en snak er velkomne når som helst…
    Jeg har måske ik mad i køleskabet, men kan hurtigt finde noget i fryseren og har altid noget at drikke og ører til at lytte med og en skulder til at græde ved og tanker til at dele.
    Det er en gammel værdi, der er gået tabt med teknologien. Et like eller en smiley er ikke det samme som tid, for dem der har brug for det.
    Jeg vil gerne være med til at vise, at nogen altid lytter, og at du aldrig er helt alene.
    Meningen er at styrke personlige bånd. Hvis du synes godt om dette, så kopiér teksten og indsæt den på din væg!! Det er det menneskelige der tæller. !!!❤

    • Dejligt indlæg du har skrevet. Jeg synes det er skønt hvis folk bare kommer, for så er det meget uforpligtende, men det falder ikke naturligt for os danskere, for ingen gør det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *