Vi er igen rykket ned til Fuengirola – denne gang på 7. etage. Det er andet år, vi har lejet den samme lejlighed. Sidste år var jeg ærligt talt lidt spændt. Jeg har aldrig været glad for højder, og elevatorer har heller ikke været mine bedste venner. Men det endte heldigvis godt med begge dele. I år kan jeg næsten stå helt henne ved kanten og kigge ned – fremskridt, må man sige Udsigten er simpelthen fantastisk. Der sker noget hele tiden, og det er svært ikke at blive hængende ved vinduet lidt for længe.

Hver morgen sidder vi med morgenkaffen og venter på solopgangen. Desværre har der været alt for mange morgener, hvor den har svigtet os, og både himmel og hav er gået i gråt-i-gråt. Lidt trist, men sådan er det jo.

Et af mine nytårsforsætter handlede om at fokusere mere på det positive og stoppe tankemylder. Det positive… ja, det er ærligt talt ikke gået helt så godt. Det er faktisk lidt af en gåde for mig selv, hvor meget energi jeg har formået at bruge på at brokke mig over vejret. Spildt energi – for det blev jo ikke bedre af den grund.
Til gengæld er det gået meget bedre med at stoppe tankemylderet, og det har givet en markant bedre søvn. Det er virkelig skønt.

Mange spørger: “Hvad laver I dog dernede i så lang tid?”
Og svaret er egentlig ret enkelt: Vi flytter bare vores hverdag herned. Vi går ture, nyder roen og tager indimellem på små udflugter til andre byer for at udforske dem. Flere af vores venner og familie har også været hernede, og det har gjort opholdet endnu mere dejligt.  En af de seneste ture gik til gavlmalerierne – en imponerende samling på over 20 store værker.

Malerierne er skabt af spanske kunstnere som Nesui, Kato og Lalone og skildrer både lokal kultur og historie. Hele området føles som et levende udendørs galleri – virkelig inspirerende at opleve.

På fredag slutter vores tid hernede, og vi flyver hjem. Det bliver også dejligt. Jeg har det faktisk sådan, at det nye år først rigtig starter, når jeg kommer tilbage til Danmark. Når jeg er væk hjemmefra så længe, giver det mig inspiration til at lave ændringer i mit liv. Måske handler det om at få lov til at se sit liv lidt udefra.

Jeg læste engang om en kvinde, der stillede spørgsmålet:
Hvis dit liv var en film – ville du så gå ind og se den?
Og jeg kan hurtigt svare: Hold da op, hvor ville jeg kede mig.

Så jeg håber virkelig, at mine planer for 2026 bliver ført ud i livet. Det ville gøre året både spændende, levende – og forhåbentlig forrygende godt

Hav det rigtig godt
Mona