Da jeg forleden dag sad og lagde kabale på min ipad, kom jeg til at tænke på min mormor. Hun lagde altid kabale efter eftermiddagskaffen, som foregik inde i stuen ved spisebordet. Indtil det tidspunkt levede hun ude i køkkenet. Så når kaffen var drukket, kom kortene frem, og så blev der lagt kabale til hun skulle i gang med aftensmaden. Det var hendes fritimer. Når jeg tænker tilbage, mindes jeg, at hun altid var i køkkenet. Hendes liv var hårdt i mine øjne, fire børn hvor den ene kun blev først i 20erne. Meget små penge, næsten hele hendes liv foregik inden for hjemmets fire vægge. Kun med små afbræk nogle få gange kom hun fra Esbjerg over til os i København og ville gerne ud og køre en tur. Jeg mindes hende ikke glad, så hvad syntes hun mon i grunden om sit liv. Kender du det, at en lille ting får tankerne på rejse tilbage i tiden.
Hav en skøn dag i morgen hvor foråret starter.
Nej jeg tror heller ikke ,der var megen glæde i hendes sind og et utroligt anderledes liv hun havde ,end vi andre, tænk et helt liv uden varmt vand og badeværelse og megen angst i sindet og med meget få oplevelser i livet, næsten kun at handle ind hos slagteren og købe en ny hat og kjole forår og efterår, ikke til at fatte sådan et liv.