Dejligt at vågne op til blå himmel, men det var koldt, og bilen skulle skrabes for is før turen til bageren. Dagen har stået på indkøb til påskefrokosten i morgen. Til trods for at vi kun bliver 7 personer, er køleskabet lige ved at gå op i svejsningen. Så jeg ved allerede nu, at jeg skal leve af rester i næste uge.
Det har været skønt at kunne sidde ude i solen og lave servietter og kranse, der skal bruges som borddekoration i morgen. Så nu ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig påske og på gensyn.