Hold da op hvor var det uhyggeligt at gå på strøget her i mandags, der var bare så få mennesker, og jeg kom til at tænke, hvor er alle de andre, er jeg ved at være alene i verden. Det jeg normalt nyder, når jeg kommer ind til København, er myldret af mennesker, der taler alverdens sprog, ja stemningen der føles meget international. Nu er der kun stilhed, og stilhed er normalt noget, jeg nyder ude i haven, hvor stilheden kun afbrydes af fuglesang. Målet var Magasin på Kongens Nytorv, som lige havde åbnet igen sammen med storcentrerne.  Hele dagen snakkede journalisterne i radioen om, at butikkerne havde varer på tilbud, og det var for dårligt, fordi det ville tiltrække for mange mennesker, og selvfølgelig ville det ikke være godt. Men de har åbenbart ikke været i Magasin eller Lyngby Storcenter, for begge steder var der gabende tomt. Turen fra Magasin ned af Strøget til Illums bolighus var ikke bedre, her var næsten øde, det virkede trist at se min elskede København så død. Bagefter kørte vi til Lyngby for at gå i Johannes Fog og i Storcentret, men heller ingen af disse steder var der mennesker. Jeg var på jagt efter et badeværelsesforhæng, og det er ikke en vare, der er særligt “in”, og min søgen blev ikke gjort bedre af, at jeg havde en ide om, hvordan det skulle se ud.

Store Bededags aften var vi inde og gå på voldene, som vi altid er, men her var der næsten heller ikke nogen mennesker. De havde ellers været så smarte at lave gangstierne ensrettet, det var en god ide. Til gengæld var Gilleleje fyldt til bristepunktet med mennesker hele Store Bededags ferien, så da holdt vi os hjemme, for jeg går stadig meget op i at holde afstand. Hvordan går det med alle i andre, nu hvor det stille og roligt går lidt fremad? Fredag kl.10 får vi nøglen til vores nye hjem, og jeg glæder mig meget, det bliver spændende at komme op og se førstesalen, for faktisk har vi næsten ikke set den, fordi vi var der så kort tid den dag, vi så huset, og hende, der boede der, havde rigtig meget rod deroppe.

Hav det godt så længe.