Så er der igen gået en uge, og de fleste uger ligner hinanden meget i denne Corona tid, da vi holder os ret isoleret. Men når det bliver lidt for trist, så kører vi en tur med madkurven, og går så en tur ud og ser noget nyt. Da jeg nogen dage har problemer med at gå på grund af min ankel, så skal det være en god dag, hvad det angår. Sådan en dag var det i onsdags, så vi kørte til Dragør, som er en rigtig hyggelig by med alle dens kønne gule huse, hvor mange har stråtag. Det virker meget charmerende med denne sammenklumpning af de gamle velholdte huse. Jeg savnede synet af de smukke stokroser, som er overalt i byen om sommeren, det ser fantastisk flot ud, når de skyder op mellem sprækkerne i brostensbelægningen og farver byen i alle farver

Det er sjovt at studere gadenavnene, som er meget bevidst valgt til at fortælle om byens historie. De nuværende navne stammer fra omkring 1930, hvor man ønskede at markere byens historiske fortid. Man valgte navne, der dels trak tråde til sildemarkedstiden og til de hansestæder, der havde tilknytning til Dragør for eksempel: Stettinstræde, Lybækstræde og Deventerstræde. Nogle navne havde tilknytning til lokale erhverv og embeder: Skipperstræde, Lodsstræde, Bjergerlav og Fogdens Plads. Andre gader har fået navn efter en lokal person f.eks.: Chr. Mølstedsgade (kunstmaler), Jens Eyberts Plads (skipper) og Jan Timanns Plads (foged og gårdmand).

Dragør, som jo ligger ved vandet, er på den måde også spændende, det er et flot syn at se Øresundsbroen, og så har de også en hyggelig lystbådehavn, der tiltrækker fuglene

Frokosten var ikke en særlig god ide, denne gang bestod den af hjemmebagt bugerbolle med hjemmelavet skinkesalat, hvor der også var kommet hårkogt æg i. Salaten lå på en bund af tynde agurkeskiver. Det smagte dejligt, men når man bed af bollen, løb indholdet ud mellem fingrene, ikke smart i en bil hvor vi ellers sad lunt og godt med udsigt til lystbådehavnen og Øresundsbroen.

Hav en dejlig weekend.