I går aftes fik vi en lækker ret, som var torsk og cremet perlebyg med ricotta og bagt hokkaido græskar. Men som sædvanligt blev der for meget tilbage af nogen af råvarerne. Det plejer jeg at gemme i køleskabet for at anvende det til en anden ret senere, men lige pludselig er tiden gået, og det duer ikke mere, så denne gang havde jeg bestemt mig til at bruge resten af græskaret med det samme.
Så jeg fandt en opskrift på nettet, så jeg kunne lave denne marmelade:
700 g. Græskar, 2 æbler, saft og skal af en økologisk citron, skal og kødet af 2 økologiske appelsiner, 2 tsk. friskrevet ingefær, 4 del vand og så sødes efter smag.
Der blev en fin portion marmelade
Så var der lige kernerne, 10 stk. kom i en lille pose til såning og resten lagt til tørring. Af erfaring så brug ikke køkkenrulle til at lægge dem på, de sidder fast, det lærte jeg i morges. De tørre kerner ristes i ovnen i ca. 1 time ved 120 grader efter at være blevet vendt i olivenolie og drysset med salt og stærk paprika.
De skulle kunne opbevares i køleskabet i op til 1 år. Udover at bruge dem til salat tror jeg også, de kan bruges som snacks til drinks.
Hav en rigtig hyggelig weekend