Det er længe siden, jeg har skrevet her på bloggen. Al min tid har handlet om mit Guldbryllup, men nu er det ovre. Jeg føler mig meget taknemlig over at have så skøn en familie og dejlige venner, der har gjort så meget for, at vi skulle få nogle super gode dage.
Fredag morgen kl. 8, da hornmusikken startede, begynde det samtidig at stå ned i stænger, så det var meget våde gæster, der 10 min. senere myldrede ind til kaffe. Vores datter og søn havde lavet en super dejligt morgen for os.
Lørdag blev festen holdt på Hotel Gilleleje Strand, og det sted kan varmt anbefales. Alt klappede, der var ikke noget, vi kunne sætte en finger på. God mad, sødt personale, alt kørte og vi skulle ikke tænke på noget som helst bare nyde det. Ja og sikke skønne gæster, hold da op hvor de havde været opfindsomme. Da vi for nogen tid siden talte med hotellet, spurgte de, om vi havde en toastmaster. Det var lidt svært, tænk hvis der ikke var nogen, der havde noget at sige, men vi fik vores søn Frank til at være toastmaster, og han kom godt nok på arbejde.
Der var en væld af sange og taler samt sjove indfald, selv ned under bordet og kysse måtte vi (det lykkedes os også at komme op igen). Mandag da tømmermændene var væk, så føltes det helt tomt, nu var der kun alle blomsterne og de skønne gaver tilbage. Dem kan jeg så nu gå og nyde og så ellers komme i omdrejninger med mit normale liv.
Hav det godt så længe.
Det lyder som de dejligste dage, I har haft – sikke nogle smukke billeder. Hjertelig tillykke med jeres guldbryllup!
Mange tak, jeg er ikke helt glad for alle billederne, det kender du sikkert også nogle gange
Hjertelig til lykke med guldbryllup-. I er blevet fejret så flot af jeres familie og venner. 50 år sammen, godt gået, det er der mange der ikke når i den næste generation.
Tak skal du have Birgit, er der ikke noget med at du også snart har Guldbryllup?
Er der ikke noget om, at når det regner på dagen er det guld i bruden slør eller hår. Tillykke med jeres store dag. Det er jo hverdagene der har bragt jer der hvor I er og det er meget smukt. Kh Anne-Marie
Det lyder godt Anne-Marie så vil jeg bare gå og vente på guldet
Skønt billede – under bordet . Hjertelig tillykke med dagen.
Tak Randi, ja man skal være i for for at holde Guldbryllup.
Endnu engang tillykke med guldbrylluppet. Dejligt at se, at I havde en skøn dag og god fest.
Kh Lene
Mange tak skal du have Lene