Jeg kender slet ikke København efterhånden. Jo selvfølgelig gamle København men ikke alt det nye f.eks den nye havne front. I forgårs gik jeg så fra Christians Brygge langs vandet ud til Fisketorvet. Det var en meget flot tur med mange spændende bygninger, der var et fantastisk vue – ret storslået.  Men da jeg var færdig med at være imponeret, så synes jeg faktisk, det virker koldt og dødt.

“Der mangler lidt liv på vandet”, var der en af mine følgere på Instagram, der skrev til mig, og ja hun har helt ret, så jeg ved faktisk ikke, om det er på grund af årstiden, det tror jeg måske. Jeg havde nogle timer at bruge på Fisketorvet, så jeg startede i Zara, hvor jeg gik igennem ALT tøjet og endte med at købe en kjole og en bluse. Derefter rundt på etagen og så måtte der en hvil til. Følte mig helt rundtosset, kan stadig mærke at jeg ikke er blevet helt frisk endnu. Næste indkøb blev en skammel og 5 pensler, ikke særlig gennemtænkt når jeg skulle gå tilbage til Christians Brygge bærende på en skammel.

På tilbagevejen var der kommet mange flere mennesker, så jeg var ved at blive kørt ned af cykler, og efter at have rundet et hjørne, stod jeg ansigt til ansigt med en løber, vi blev lige forskrækket begge to. Jeg må ind en anden dag og udforske lidt mere.

Hav en dejlig dag.

En tanke om “Kalvebod Brygge!

  1. Ja – koldt og dødt er er en god beskrivelse. Meget stål og glas. I begyndelse da de første bygninger dukkede op var jeg også imponeret. Men nu er det vokset ud af proportion. Store klodser der ligger lige op af hinanden. Her tænker jeg også på boligbloggene. Der er ingen butikker og ingen træer. Jeg tror ikke det holder. Lige nu er det fashionabelt at bo de stæder. Vi var også på et tidspunkt interesseret. Men allerede nu kunne jeg ikke tænke mig at bo der. Også en god dag til dig og din gode blog.

Skriv et svar til Anne-Marie Bruun Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.