Forleden dag fandt jeg en blomstret saks, og det satte tankerne i gang. Hvornår fik jeg den, åh jo for mange år siden købte jeg et abonnement på magasinet Isabellas, og det var en medfølgende gave sammen med en ting til, som jeg har glemt alt om. Tit reklameres der med en gave ved køb af et abonnement, og det er ting, der som regel er mere eller mindre ubrugeligt. Jeg går og bilder mig ind, at det kunne jeg ikke drømme om at hoppe på, men jeg har da uden tvivl gjort det flere gange, end jeg kan huske. Har du prøvet det, og hvad var gaven?