Her om sommeren sker der rigtig meget i Gilleleje. Byen er fyldt med glade turister, det giver en skøn stemning af afslappethed blandet med nysgerrighed efter at opleve nyt sammen som familie. Byen vrimler også med muligheder for at opleve noget, næsten ligegyldigt hvad man er til. Jeg nyder også selv, at der er så meget kunst og musik, at lytte til alverdens sprog og studere forskelligheden, når man sidder og spiser eller bare får et glas vin.
Kunst i Filet´en er en tilbagevendende begivenhed, der foregår i fiskernes filetfabrik med fiskekasser som vægge. Det giver en stærk lugt af fisk (lidt for meget efter min smag), men Ideen er meget god. Det er 15 lokale kunstnere, der udstiller lige frem til 11. august. Det er kunstnerne der på skift passer stedet, og som man så kan få en sludder med om kunsten. I år er der billedkunst i acryl, akvarel, stofbilleder, skulpturer og figurer af bronze og træ, samt unikasmykker med vintageperler, håndlavede knive og brugskunst af træ. Der er rigtig mange flotte ting, noget for en hver smag, og så er det en af de mange gratis oplevelser.
Hav det godt ude i sommerens Danmark.
Det er meget smukke billeder, og du giver mig virkelig lyst til at køre til Gilleleje. Her i Liseleje og i Hundested sker der også meget spændende i øjeblikket.
Det er skønt med alle sommerbyerne, der sker så meget om sommeren. God ide at køre en tur til Gilleleje.