I går gik vi den sidste lange tur langs promonaden, og som man kan se på billederne, er de forberedt på vand. Alle de restauranter på stranden, der ikke har åbnet, har garderet sig mod store vandmasser.
Udover den smukke udsigt over vandet til bjerge og kyst er her også hundredvis af alpevioler. Nu er alpevioler, af en grund jeg ikke kender, en af de få blomster som jeg ikke kan lide. Det er jo faktisk en juleblomst, men da meget af julepynten stadig er her, stemmer det jo. De er dog nu startet i den ene ende med at plante forårs blomster, dem når jeg næsten ikke at se, kun den spæde start. Dagen i dag står på pakning en tur med lufthavnsbussen i eftermiddag, hvor de har lovet regn, dårlig planlægning og vi lander også sent i Kastrup. Men dejligt at komme hjem, og i morgen har min kære mand fødselsdag, så da bliver huset fyldt med gæster. Det passer jo, vi sluttede med gæster dagen før vi rejste herned og starter med dem igen, skønt at se alle igen. Hav en dejlig fredag.
Dejlige billeder, god tur hjem og glæder os til vi ses igen i morgen
Tak, det endt med at gå godt vi ses