Her er vi på vej ud til middag i går aftes efter dejlig afkøling på værelset og fodbad i bideet. Terrassen bruges til aftenkaffe kl. 22, så er temperaturen skøn, og vi kan sidde og høre musikken fra restauranterne.
Noget af det skønne ved at være ved vandet er alt det liv, der udspiller sig. Her er det en lappedykker, der svømmer rundt med to ællinger på ryggen. Det har jeg aldrig set før.
Så er der også lige en fødselsdagsfest, der starter med balloner og det hele.
Der var en gang, da Gardasøen var pensionisternes paradis, sådan er det ikke mere, nu er de i mindretal, og det vrimler med unge mennesker, meget dejligt. Nu mangler vi lige en aperitif og endnu en dejlig middag, før turen går videre i morgen.
Hav en dejlig aften