Der er meget jeg ikke forstår, en af tingene er fodboldfan’s fanatisme. Jeg skulle noget så sjældent for mig køre med toget fra Herlev til Carlsbergbyen. Ja det troede jeg da, men der kørte bare ingen toge, men der var sat busser ind til Valby. Togbusser tager meget mere tid, til gengæld kunne jeg sidde og opleve byen fra en ny vinkel. DSB havde sat meget personale ind for at hjælpe passagererne, og de var meget friske.
Den ene af vejene var det en Brøndby IF bus, der blev brugt, og chaufføren fortalte, at det havde givet resultat i, at flere passagerer ikke ville køre med den. Flere havde ventet 20 min. på den næste bus, og aftenen før, hvor han havde kørt dagens sidste bus, var der nogle fyre, der heller ikke ville køre i en Brøndby bus, så de måtte tage en taxa. Er det kun mig, der ikke fatter noget? Vil et sødt menneske måske kunne forklare mig, hvad de mennesker tænker, der ikke vil køre med en DSB bus, fordi der står Brøndby IF på den.
Hav det godt så længe.
Jeg tror de har været FCK Fans 😉
Ja sikkert men hvorfor kan de så ikke køre med en bus