Min nye have her i Glücksburg er dejlig lille, men det til trods har jeg haft svært ved at komme i gang ude i den. Nu hvor den står smuk og frodig, må jeg erkende, at det havde været meget lettere at fjerne alle de visne blade fra vores kæmpe rødbøg, før alle planter stod med vækst.

Det er altid spændende med en ny have, at se hvad der er af planter, og her må jeg sige, den er utrolig spændende. Udvalget af plantearter er fantastisk stort, man kunne næsten tro, at de forrige haveejere har villet have alle de forskellige smukke planter, der findes. Vi ligger to huse her på Hindenburgplatz, og ovre i det andet bor to hold danskere. Det ene havde fortalt, at haven blev meget smuk, og at de alle glædede sig over den. Det er jo dejligt, og nu går jeg og kikker efter nye planter, der springer ud.

Hav en god dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.