Mini ferie, ja den varer kun to dage med en overnatning. Startede med Nolde museet i Seebüll et rigtig dejligt sted. Ligger i skønne omgivelser, og bare haven er en oplevelse. Jeg kan godt forstå, at Nolde malede så mange blomster motiver.

Det er dejligt, når infoen står på dansk, i særdeleshed fordi Nolde var et spændende menneske. Så inspirerende at kunne læse om ham og hans lange liv, en god måde at få noget historie på. Jeg kan også godt lide hans billeder, de er farverige og glade.

Husum er en gammen kending. Det samme hotel og samme værelse for der en dejlig stor balkon med udsigt over byen, og da vejret var rigtig godt, nåede vi at bruge den flere gange. Vi havde købt jordbær og kirsebær samt to små champagne, så kunne vi sidde og nyde udsigten.

På vej hjem i går kørte vi forbi Schleswig og gik en tur. Særligt Holm er et meget charmerende område, malerisk og en overvældende masse blomster, man kan næsten få indtryk af, at der er en konkurrence om, hvem der har de fleste og smukkeste blomster uden for huset.

Jeg fik taget en del gode billeder af byen, der skal bruges på tysklandsguide.dk, for Schleswig trænger til lidt fornyelse på bloggen. Så det må nok ske i dag.

Hav en god dag.

 

En tanke om “Mini mini ferie!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.