Jeg har kæmpet med min køkkenvask her i Glücksburg, for den var noget så hæslig. Efter at have prøvet med skurepulver og knofedt i dagevis, prøvede jeg bagepulver, som er meget effektivt til f.eks. tekander samt alverdens rengøringsmidler og eddike. Jeg havde godt nok svært ved at leve med den vask, så i den side der var værst, lod jeg opvaskebaljen stå for at kamuflere lidt. (Fruen har ikke opvaskemaskine hernede)
Men så en tur i Bilka løste problemet, for der så jeg en dame komme gående med en flaske klorin. Jeg bruger normalt aldrig klorin, men selvfølgelig måtte det være løsningen, og det var det, let og enkelt bare at hælde klorin ud over det hele et par gange, og vasken blev næsten som ny. Stor nydelse hver gang jeg kommer ud i køkkenet. Dejligt at ens medmennesker kan løse ens problemer, dog uden de ved det.
Hav en hyggelig dag selv uden forårets kommen.