Jeg kan i grunden ikke bestemme mig for, hvad jeg synes om mors dag, jeg er ret splittet. På den ene side synes jeg, det er et reklame stunt, men når min datter kommer med en dejlig potte med blomster, og min søn ringer for at komme forbi med blomster, så synes jeg pludselig, det er en fantastisk god ide.
Jeg har nogle gange været i Italien på mors dag, her er der mange steder, hvor hjælpe organisationer har sat boder op, og der sælger potteplanter til mor.
I Frankrig bliver der lavet en speciel kage til mors dag, så det vrimler med franskmænd bærende på en lille æske med en kage i. Jeg håber du har haft en god søndag.
Tænk, sådan har jeg det også. På den ene side er det lavet for at tjene penge, men på den anden side synes jeg, især her hvor jeg er blevet ældre, at det er stort, at man har født og givet liv. Og altid dejligt, når børnene giver udtryk for at de faktisk synes om os :)))