Som afslutning på en dejlig weekend, hvor det igen har været et helt utroligt vejr, er jeg lige kommet hjem fra en tur op til min gamle mor på næsten 92 år. Hun har fødselsdag 31.dec. Der er ikke meget tilbage af hende kun 42 kg., for hun spiser næsten intet, sover meget og er efter hånden også meget usikker på benene. Hver gang hun rejser sig, er man bange for, at hun vælter. Det er trist at se ens mor blive så gammel og langsomt kunne mindre og mindre, og at se hendes livs lys brænde svagere og svagere, mens hun bare venter på, at det slukker helt. Det må også være meget mærkeligt at vide, at man er så tæt på afslutningen. Hun bliver glad for besøget, det er dejligt, men man har en trist følelse, når man kører derfra.