Jeg blev ringet op af DR2 i sidste uge, om jeg ville deltage i TV programmet “Seniormagasinet”. Først sagde jeg nej, men så ringede de igen dagen efter, og jeg endte med at sige ja. Grunden til at de ville have mig med var fordi, at jeg er blogger og senior, så det skulle handle om hvordan et blogindlæg blev lavet. Efter at jeg havde sagt ja, skulle vi blive enige om, hvor det skulle optages, og det kom ikke helt på plads samme dag. Jeg kendte ikke udsendelsen, så om aftenen gik jeg ind på computeren og så nogle af de gamle udsendelser. Mildt sagt så fik jeg et chok over dem. Udsendelserne kommer kl. 23 med Ole Thisted er vært, og der er så et emne, der varer ca. 4 min., derefter er der dagens dødsfald, og det er ikke engang løgn, hver dag kommer der dagens dødsfald, og så slutter han af med at sige: “Vi ses igen i morgen, hvis vi ellers lever så længe”. Jeg var godt nok ved at kløjs i min egen irritation og blev glad over at være gået ind og se udsendelserne, før jeg deltog. som jeg sagde til Journalisten næste morgen, at jeg absolut ikke ville deltage i noget, der var så negativt. Jeg prøver på at holde mine blogindlæg i den positive verden, fordi der er så rigeligt af negative ting, så det næsten ikke er til at rumme dem. Så derfor er julen et dejligt lyspunkt, bare synet af alle julelysene får smilet frem.

Som senior er jeg så heldig, at kunne bruge al min tid på de sidste hyggelige juleforberedelser. Er du ved at være klar til jul?  Billederne er fra mit julebord sidste år, fordi jeg stadig ikke helt har fundet ud af, hvordan jeg vil pynte bordet i år.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Mange julehilsner Mona.

11 tanker om “Nej tak til TV og glædelig jul!

  1. Hej Mona.
    Ja jeg kan da godt forstå, at du blev negativ, da du fandt ud af, hvornår senior udsendelsen var på, 4 min. Og dagens dødsfald, det er da opløftende.
    Jeg vil ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul samt et forrygende nytår, hvor der forhåbentlig venter os en masse dejligt. Vi har et guldbryllup at se frem til i januar – 50år – ufatteligt, hvor hurtigt alle de år er gået.
    Vi rejser bare os to til Tenerife og fejrer det stille og roligt. Det passer ikke lige med, at vi kan få børnene med på det tidspunkt, så vi tager alle sammen afsted i maj til Kreta. Vi planlægger også en lille sommerfest for vennerne.
    Mange kærlige julehilsner
    Birgit

    • Hej Birgit
      Det lyder det dejligt at komme ned til solen i det nye år. Tillykke med guldbrylluppet, det har jeg selv i februar også godt nytår til dig og dine kære Mona

  2. Det skrev du jo også i blogindlægget …… men det må jeg have misforstået i første omgang.

    Jeg kan faktisk godt forstå, at du sagde nej til at medvirke i udsendelsen. Jeg har lige været inde og se én af udsendelserne – og set dagens dødsfald ……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.