I går var jeg på Louisiana, og det er bare sådan et dejligt sted. Udover at de har mange rigtig gode udstillinger, ligger det smukt med den skønneste have, og så har de alle tiders buffet til frokost. Der er altid mange mennesker, så selvom vi kom kl. 11, hvor de åbner, var der lang kø for at komme ind. Så er det godt at have et medlems kort, så var der kun to i køen.

Det var den nye udstilling med Tal R, jeg kom for at se. Han er en spændende kunstner med farvestrålende frodige billeder, der viser en forunderlig verden.

Udstillingen omfatter malerier, collager, tegninger og sjove skulpturer, der i mange tilfælde drejede rundt, mens de spiller musik, der ledte tankerne hen på barndommens spilledåser.

Mit yndlingsbillede er dette, som jeg også har set på Aros. Det er et billede, hvor man aldrig vil have set det hele, der dukker hele tiden noget nyt op. Udstillingen er absolut værd at tage op og se.

Hav en god weekend, jeg skal til sommer fest her kl. 13.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.