Jeg er vildt glad for stiletter, synes de oser af femininitet og elegance. Da jeg var ung, gik jeg altid i stiletter. Jeg gik til og fra arbejde og stod op hele dagen i dem. jeg kunne danse jitterbug hele natten og bagefter gå hjem fra festen.
Efter min kemo er balancen nu knap så god, da jeg mangler noget af følelsen i tæerne på grund af nervebetændelse. Så det meste af tiden bliver stiletterne i skabet. Men kikke kan man jo altid, når der kommer nyt smart frem.
Hvis jeg skal i byen og ved, at aftenen bliver mest siddende, og jeg ikke skal gå så langt fra bilen, så kommer et par, af de mange stiletter jeg stadig har, frem i lyset, og jeg føler mig ung igen.
Jeg er meget glad for København og synes, det er en flot by, og elsker at sidde på en cafe og studere menneskerne. Byen vrimler med alle nationaliteter, da der stadig er mange turister i byen.
Sidst vi var derinde, spiste vi på cafe Katz på Frederiksholms Kanal 1. Det var rigtig godt, så det bliver sikkert også stedet næste gang.
Til trods for at byen er kendt for sine gastronomiske oplevelser og har flere Michelin restauranter end nogen anden by i Skandinavien, så har vi altid svært ved at finde et sted at spise, det er helt utroligt. Men det har måske også noget at gøre med priserne.
Jeg har forgæves ledt på Google efter hvor mange restauranter og cafeer, der er i København. Det eneste jeg fandt ud af var, at i hele Danmark er der 17.681
Selve ordet ”restaurant” kommer af det franske udsagnsord restaurer, der betyder at genskabe. Det kan forstås på flere måder, men i sin grundessens handler madgerningen jo om at tage nogle ingredienser og råvarer, som du så skaber noget nyt ud fra. Det er en nærmest filosofisk proces, fordi du genskaber noget, man udvælger fra naturen.
Før i tiden brugte man begreberne beværtning, gæstgiveri, spisehus og værtshus. Landevejskroen var den mest udbredte type restaurant før i tiden, men dem er der ikke mange af mere. Kroerne var et sted, folk havde brug for at besøge, når de rejste frem og tilbage mellem de forskellige byer.
Jeg har være inde og se filmen Lee sammen med nogle venner i Gilleleje Bio, som er en meget lille men hyggelig biograf. Det var en meget god film, som man ikke lige lægger fra sig, men går og tænker over i flere dage, og det synes jeg er dejligt.
Filmen handler om fotografen Elizabeth “Lee” Miller, som især er kendt for sine ikoniske billeder fra Hitlers eget hjem og fra de grufulde koncentrationslejre. Filmen er lidt barsk på flere områder.
Lee Miller var en selvstændig og karrieredrevet person i en tid med meget lidt frihed for kvinder. I en række tilbageblik fortæller Lee, hvordan hun udviklede sig fra at være modefotograf for Vogue til at blive en af verdens mest anerkendte krigsfotografer.
Den Oscar vindende skuespiller Kate Winslet har hovedrollen i Filmen Lee og spiller fantastisk godt. Lige et kik til Gilleleje Bio hvor der kun er sofaer, men de har dog også en større sal,
Hav det godt.