Jeg synes, det er svært at være mere eller mindre isoleret, men lykkelig for at vi er to, da det må være slemt at være single lige nu. Selvfølgelig er jeg også meget glad for ikke at være blevet syg. I nat drømte jeg om at være til et foredrag, hvor vi var rigtig mange og pludselig fik vi alle en instruks om, at uha vi måtte ikke være så tæt sammen, så selv om natten kværner coronaen rundt i underbevidstheden. Så i de timer jeg lå vågen herefter, blev jeg enig med mig selv om, at i dag skulle vi køre ud til vandet og spise vores medbragte mad, så det gjorde vi. Vi lukkede også radioen for nyheder og hørte dejlig musik, og da det blæste meget og var koldt, spiste vi vores madder i bilen. Det var dejligt med en lille pause.
Hvad gør du for at få det hele lidt på afstand. Har du nogle gode ideer til os alle, vi må på alle måder hjælpe hinanden igennem denne skrækkelige tid, og da alle mere eller mindre også rammes økonomisk, er det godt med gratis oplevelser.
Kærlig hilsen
Mona
Det er en rigtig god idé at tage på en lille picnic-tur i denne tid, hvor vi alle føler os frygteligt begrænset. Jeg bruger lidt af dagene på at rydde op i skabe og skuffer. På dage med solskin ordner jeg lidt i haven
God ide at få ryddet lidt op i skuffer og skabe, for når vi er ovre det her, og det bliver godt vejr så vil vi nok alle gerne være ud.
Ja det er totalt syret og helt uvirkeligt, det vi oplever lige nu. Vi tog ud i vores båd og sejlede en lang tur. Godt med frisk luft og virusfrie tanker. Og ellers er det lange gåture med hunden.
Kh fra Janet
Ja, naturen er altid en god medicin på alle måder.