Efter to dage med skiftende vejr er solen nu igen fremme på en skøn blå himmel. Tirsdag afleverede vi bilen hos Avis, og lige derefter blev der åbnet for himlens sluser, så iiii hvor blev jeg våd og sur på mig selv for ikke at have taget paraply med, de hjalp jo ikke meget hjemme i lejligheden på kommoden. Før aflevering af bilen kørte vi ud og fyldte den op med diesel, og min kære mand kører altid den korteste vej, og det var lige hen over en fin hvid streg. Desværre stod der to motorcykel betjente inde på tankstationen og kikkede. De ville gerne vide, om man måtte det i Danmark. Så kunne de også lige fortælle, at det kostede 135 euro. Derefter fik han spørgsmålet, om det var hans kone, der sad i bilen, og de ville gerne tale med mig. Den unge charmerende betjent meddelte, at det kostede 135 euro, men de ville stryge bøden, hvis han lovede at give mig en god middag for pengene. Sikke en god oplevelse, jeg nok vil tænke på det næste gang, jeg ser en fransk betjent. For det er ikke hver dag, man får en lækker middag af politiet.
PS. Bilen på billedet er desværre ikke den, vi havde lejet.
Hav en god aften.