Rigtig mange tyske byer har et spændende slot, der knejser højt oppe over byen, og Wernigerode er ingen undtagelse, her ligger slottet Blankenburg  oppe på bjerget.

Det er tredje gang, vi besøger byen og har altid boet på hotel Schlosspalais, fordi det ligger godt med udsigt til slottet og er et hyggeligt hotel.

Werningerode rådhus

Men til gengæld er det første gang, vi har besøgt Miniature parken “Det lille Harzen”. Her er rigtig spændende med ca. 60 forskellige kulturhistoriske bygninger fra Harzen. Udover de spændende deltaljerede modeller er der i den 17 ha store borgerpark også forskellige floraområder, vandområder og over 50 haver med forskellige temaer, 14 legepladser, mini golf og en restaurant. Her er nok at se på.

(Mini udgaven af Werningerode rådhus).

Lige som almindelige postkort er der også lidt forsinkelse på mit, fordi jeg er allerede videre på turen. Så i dag skal vi ud og se på spændende Bamberg dog lidt humpende, da jeg har problemer med den ene fod. Du kan læse mere om byerne på tysklandsguide.dk

Vi skrives ved.

Mona

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.