Hvad laver man en lørdag, hvor regnen siler ned, det er jo ikke just vejr til en tur i skoven, ja overhovedet ikke nogen udendørs aktivitet efter min smag. Så det blev en tur til Rødovre Centret, der er en fint center med gratis parkering, 160 butikker og mange cafeer og restauranter, så man kan finde næsten alt, alligevel kan jeg bedre lide Lyngby Centeret, ret ulogisk. Rødovre Centeret er Danmarks første egentlige indendørs indkøbscenter og åbnede 1. april. 1966. Vi har i perioder kommet der meget lige siden starten, hvor vi havde vores søn med i barnevogn. Resten af min familie mødtes dengang fredag aften oppe i cafeteriet og spiste, men da vi ingen penge havde, nøjedes vi med nogle gange at gå derop og få en øl. Det var svært ikke at blive lidt misundelig på de andre, der kunne sidde og spise. Vi har så taget lidt revanche siden.

Her foregår også mange ting på store torv i årets løb lige som i alle andre centre.

Vi drikker som regel kaffe i den lille cafe på første sal. Så længe jeg kan mindes, har den set ud som på billedet, vi kom der også med min gamle mor, for hun ville gerne have gammeldags kringle til kaffen. Her er mest stamkunder, og tjeneren kender de fleste og går rundt og hører, om man vil have koppen fyldt op igen. Man møder aldrig nogen unge på her, meget naturligt mødes de på de mere fancy cafeer i centeret.

Swarovski har fået en butik derude. Jeg troede faktisk ikke, de havde nogen butikker i Danmark mere, hvad jeg syntes var trist, for jeg kan rigtig godt lide deres smykker. Det eneste jeg shoppede var en sød kjole.

Ugen starter jo godt med blå himmel og sol, så hav det godt så længe.

En tanke om “Regnvejrs lørdag!

  1. På en regnvejrsdag er det dejligt at tage til et storcenter. Jeg kender slet ikke Rødovre Centrum – tak for anbefalingen. Jeg er mest kommet i Lyngby Storcenter og i Hillerøds Slotsarkaderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.